Firma Profil

“Jeg sætter en ære i at kunderne er 100% tilfredse, og det samme gælder mine medarbejdere.

Vi ser frem til at vise jer hvad et professionelt og engageret VVS-firma kan levere.”

Jesper Jensen (Ejer)

Historien bag

Værløse VVS

Ideen om at blive selvstændig opstod tilbage i 2011 eller 2012. Jeg valgte dog at færdiggøre min installatør-uddannelse og udfordre mig selv som service- og projektleder i store firmaer, inden jeg tog springet og blev selvstændig.

Frustrationen over, og erkendelsen af, at en aftale ikke var en aftale og at håndværkerne ikke udførte et ordentligt stykke arbejde, gjorde at jeg valgte at starte som selvstændig.

Navnet VÆRLØSE VVS har jeg valgt fordi jeg har nu boet i byen sammen med min familie i 3 år og føler jeg gennem den tid har skabt mig et rigtig godt netværk, som kan danne et solidt fundament for min forretning.

Jeg er uddannet både VVS- og energitekniker samt VVS-installatør. Jeg har arbejdet som VVS’er i 12 år med alt hvad der vedrører VVS og derefter som projektleder i flere større virksomheder.

Jeg/firmaet arbejder efter devisen: Hvis jeg ikke ville have det derhjemme, vil kunden nok heller ikke have det hjemme hos dem.

Derfor er det meget vigtigt for mig at I/kunden får en god oplevelse fra start til slut.

Vi glæder os til at give en god oplevelse.

Vi støtter

Kræftens Bekæmpelse / Kræftens bekæmpelse

Alle skal have mindsket risikoen for kræft, og alle skal have del i de bedste behandlingsresultater – særligt de grupper og områder, som klarer sig dårligst, skal løftes.

Det vil sige

  • at indsatsen skal tilrettelægges individuelt, så alle opnår de bedst mulige resultater
  • at uanset, hvor man bor i landet, skal man have del i de bedste resultater
  • at kræftpatienter, der lider af andre sygdomme, skal behandles kvalificeret

Vi støtter

Familier med kræftramte børn / www.fmkb.dk

Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorgani-sation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag næsten 2.500 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer.

Størstedelen af arbejdet med gennemførelse af medlemsaktiviteter og arrangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte deres arbejde aktivt – også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Fagforening

Arbejdsgiverne / www.arbejdsgiverne.dk

Vi er medlem af Arbejdsgiverne, en branche- og arbejdsgiverforening for 2.200 vvs-, el- og industrivirksomheder. Det er din sikkerhed for at vores medarbejdere har en godkendt overenskomst og er sikret i deres arbejdsliv.

Arbejdsgiverne er vores livline og vores sikkerhedsnet i hverdagen – de holder styr på nye tendenser, regler og lovgivning, så vi kan koncentrere os om at drive virksomhed.

Forsikring

Almindelig Brand Forsikring / www.almbrand.dk/

Selv de dygtigste medarbejdere kan komme til at slå noget i stykker, og det er umuligt at gardere sig 100 % mod fejl på virksomhedens produkter og ydelser.Med vores samarbejde med Alm. Brand Forsikring er du godt sikret mod fejl og mangler.